Børn og unge

I Kingos Kirke er der hver uge masser af tilbud til børn i alle aldre. Når barnet er ca. 2 måneder gammel er vi klar med babysalmesang. Derfra går det videre med legestue, salmerytmik, børneklub, minikonfirmander og så slutter vi med konfirmationsundervisning.

Gudstjeneste i børnehøjde

Bagerst i kirkerummet står børnebordet klar med tegneting, reolen er fyldt med bøger og i kasserne er der legetøj der ikke larmer. De bagerste bænke er øremærket børnefamilier, så rammerne er sat for en god oplevelse for alle. Under prædikenen er der et særskilt program for børn i et andet lokale, og man må gerne tage en voksen med, hvis der er brug for det. 

Og alt det andet...

Ca. 6 gange om året, er den almindelige gudstjeneste skiftet ud med en gudstjeneste for små og store, som er særligt tilrettelagt så de mindste også også kan være med. I løbet af året, er der desuden faste aktiviteter, fx. familiecafé i vinter- og efterårsferie, julearrangementer, den populære Kingo Cup m.m. 

Besked i indbakken

Tilmeld dig kirkens nyhedsmail i menuen til venstre. På den måde får du besked når der er arrangementer for børn og familier direkte i indbakken. 

Kingos Kirke byder VELKOMMEN til børn og unge i alle aldre!