Kingos Kirkes altertavle


 Malet og skænket af maleren, prof. Erik Henningsen

 År 1900 forsvandt professorens lille 4-årige dreng fra sit hjem "Lille Tuborg" i Hellerup. En stor   eftersøgning blev sat i gang, men først sent på aftenen eller næste morgen fandt man drengen   sovende ved de to søer på den vildsomme Nørrebro fælled. Som tak for at have fået drengen uksdt   tilbage besluttede prof. Henningsen at male alterbilledet. Han forærede det til Kingos Kirkes indvielse i   1910.

 

 

 

ALTERTAVLEN I KINGOS KIRKE

Af pastor Terje Tønnessen, Kristianssand, Norge

Første gang jeg så altertavlen i Kingos Kirke i København blev jeg helt betaget. Billedet var så enkelt, hverdagsagtigt, nært. Mange altertavler er pompøse, imponerende i deres kunstneriske udfoldelse – dette kom så nært: Jesus holder en lille dreng – en lille dreng holder i Jesus. Dette er mig, tænkte jeg. Dette er mig som bliver holdt fast af Jesus. Sådan er det. Og den lille dreng holder fast i Jesus. Ordentligt fast. Som om Jesus er en storebror, en omsorgsfuld far. Sådan er det. At være kristen. Det er rørende at se hvilket fast tag drengen har om halsen på Jesus. Her er ingen distance, ingen rædsel for at komme for nær. De hører sammen. Vi er i kernen af Evangeliet: Jeg holder fast i Jesus – Jesus holder fast i mig. Når jeg i bøn, meditation, tilbedelse ser på alterbilledet, er det to bibelsteder som bliver levende: «Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.» (Matt 11, 28). Det er så godt at blive, taget vare på, af en som er stærkere end mig. Det er så trygt at blive holdt af en som er større end mig. Jeg er voksen, men det er meget jeg ikke kan. Jeg har levet en stund, men tidens mysterium bliver større og større. Når jeg ser på mine børnebørn, forstår jeg hvad Jesus mener: «Hvis I ikke bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.» (Mt 18, 3). At være barn er en gave, et privilegium, en velsignelse, nåde. Uden at have fortjent det, løftes vi op af arme kraftigere end vore og vi holdes fast i en kærlighed stærkere end døden. Jeg holder fast i Jesus – Jesus holder fast i mig. Det bliver klart for mig, hver gang jeg kommer ind i Kingos Kirke – specielt når jeg knæler ved knæfaldet og den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus giver mig sit hellige legeme og blod. Af nåde. Trofasthed. Kærlighed. Til barnet Han elsker.