Ide baggrund og vision for en Diakonikirke

Stiftsudvalget for Diakoni i Københavns Stift

København marts 2008

Vedr. Stiftskirke for diakoni i Københavns Stift.


- Stiftsudvalgets overvejelser i forbindelse med den folkekirkelige reformproces i
Københavns Stift.


Stiftsudvalget for diakoni finder, at der er behov for, at ikke færre end to af de kirker, der evt. bliver taget ud af almindeligt brug som sognekirke, bliver anvendt til diakonale formål.
Når vi finder, at der er brug for hele to kirker, skyldes det, at de diakonale funktioner er så forskelligartede, at de vanskeligt kan forenes i ét bygningskompleks. Det miljø, der er brug for at tilbyde til f. eks. belastede familier, muslimske kvinder, enlige familieforsørgere og ældre
ensomme, er forskelligt fra, hvad der er behov for at etablere omkring hjemløse,
narkotikaafhængige m.fl. Disse funktioner kan vanskeligt forenes.


Denne henvendelse er først og fremmest et inspirationspapir, og vi vil koncentrere os om forslag til oprettelse af en stiftskirke for diakoni i København, der har fokus på behovet for de førstnævnte funktioner.


Efter udvalgets opfattelse skal en diakonikirke have gudstjenesten centralt placeret. Det er vigtigt, at det er klart for både medarbejdere og brugere, at udgangspunktet for de aktiviteter, der finder sted i kirken er hentet i det, der finder udtryk i gudstjenesten. At der holdes gudstjenester signalerer, at det
arbejde, der her udføres for at give rammer om det gode menneskeliv, ikke kun handler om samfundets effektive behandlingsindsats, men er udsprunget af menneskesyn, der går ud fra et menneskebillede, hvor man går ud fra at mennesker er skabt i guds billede og er bundet sammen i gensidig forpligtelse.

En diakonikirke skal efter udvalgets opfattelse råde over en ansat diakonipræst til at forestå gudstjenesterne og koordinere og lede de diakonale aktiviteter. Desuden må der i fornødent omfang være traditionel kirkebetjening tilknyttet, og der må være en sognemedhjælper. Diakonikirkens diakonale arbejde bør varetages i samarbejde med diakoniinstitutionerne og de diakonale organisationer i stiftet, men samtidig må man satse på, at en betydelig del af kirkens konkrete diakonale arbejde varetages af frivillig arbejdskraft. Der vil kunne hentes inspiration til organisering af det arbejde i erfaringerne i storbyer i andre lande.
Udvalget finder, at der er behov for en diakonikirke, der kan fungere som et kraftcenter for udviklingen af diakoni og diakonale aktiviteter i hele stiftet og i de enkelte sogne. Dette kan bl.a. opnås ved, i samarbejde med diakonale organisationer og institutioner, at udbyde kurser, seminarer, høringer og inspirationsdage om diakoni og samfund.
Udvalget finder, at der i en diakonikirke bør være en række konkrete diakonale initiativer i forhold til forskellige persongrupper: Pensionister, fattige familier, muslimske kvinder, enlige forsørgere, weekendfædre, psykisk syge, rodløse unge og ensomme indvandrere. Dette for blot at nævne nogle af de grupper, som efter vores opfattelse vil kunne have glæde af konkrete og målrettede tilbud.
Endvidere er vi af den opfattelse, at en diakonikirke bør rumme en rådgivningscafé.


Dette papir skal alene opfattes som et visionspapir, hvor en række af de diakonale udfordringer udvalget er opmærksom på er omtalt. Stiftsudvalget for diakoni vil gerne indgå i en konkret dialog om udmøntning af de tanker, der her er fremlagt.
Stiftsudvalget for diakoni ønsker ikke at pege på én bestemt kirke som eventuel diakonikirke med de her skitserede formål, men det er klart, at der vil være brug for et kirkekompleks, hvor der foruden et gudstjenesterum kan etableres lokaler, der er velegnede til forskellige funktioner.

På vegne af stiftsudvalget for diakoni
Finn Pilgaard Beyer